Kørekort Kategori B – Kørekort til bil

 

Sådan foregår undervisningen til kategori b – kørekort til bil.

Du vil modtage 29 lektioner i teori, 16 lektioner i kørsel på vej, 4 lektioner på lukket øvelsesplads (manøvrebane) samt 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane). Dette er et lovkrav.

Vi har 8 gange teori. Første aften anbefaler jeg at du køber en kode, som gælder i 4 mdr. Koden giver adgang til en online teoribog, emnetest samt utal af teoriprøver. Koden kan bruges på din pc, ipad, iphone og android. Du må lovligt have et fravær, hvor du selv skal læse stoffet.  Dette hedder hjemmestudie. Kørelæreren vil senere kontrollere, at du har læst og forstået kapitlet.

FØRSTE AFTEN skal du medbringe: 

Pasfoto

Bestille tid hos din læge, brug linket du finder under links. Vigtigt du siger til lægen at den skal sendes til Frederiksberg kommune, uanset hvor du bor.

Efter teoriprøven er bestået skal du på glatbane. Du vil opleve, at der vil blive brug for ekstra kørelektioner inden den praktiske prøve. Det er forskelligt, hvor mange kørelektioner du har brug for. Husk det er vigtigt at følge sig tryg, før du går til prøve. 

 

Comments are closed.