Teoriprøve til kategori B
Når dine papirer er godkendt, bestiller køreskolen en teoriprøve til dig.
Til prøven bliver der vist 25 billeder, hvor du skal afkrydse dine svar i et skema. For at bestå må du max. have fejl i 5 billeder. Prøven tager ca. 45 minutter og bliver rettet straks efter. Du får besked med det samme, om prøven er bestået eller ej. Teoriprøven afholdes på Amager Strandvej 390.
På skolen vil vi løbende lave emnetest. På den måde kan vi til enhver tid se, om du har nogle ’huller’, du bør læse mere på. I dit teoriforløb har vi 3 evaluerende test.
Til teoriprøven skal du medbringe:
- Lektionsplan. Udleveres efter teori 8
- Ansøgning. Udleveres efter teori 8
- Gyldigt pas
- Evt. opholdstilladelse
- Glemmer du en af ovenstående ting bliver du afvist og må desværre betale igen. Samme regler, hvis du kommer for sent.
Mød op 10 minutter før prøven starter.