Kørekort Kategori B – Kørekort til bil
Sådan foregår undervisningen til kategori b – kørekort til bil.
Du vil modtage 29 lektioner i teori, 16 lektioner i kørsel på vej, 4 lektioner på lukket øvelsesplads (manøvrebane) samt 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane). Dette er et lovkrav.
Vi har 8 gange teori, som vil ligge på forskellige ugedage og altid kl. 17-20. Første aften anbefaler jeg at du køber en kode, som gælder i 4 mdr. Koden giver adgang til en online teoribog, emnetest samt utal af teoriprøver. Koden kan bruges på din pc, ipad, iphone og android. Du må lovligt have et fravær, hvor du selv skal læse stoffet. Dette hedder hjemmestudie. Kørelæreren vil senere kontrollere, at du har læst og forstået kapitlet.
Efter teori 1 skal du på manøvrebane. I er 3 elever på bane og har hver jeres bil. På manøvrebanen vil du opnå en følelse af, hvordan det er at betjene en bil. Det er vigtigt, inden du skal ud i den rigtige trafik. Du er på bane i 3 timer, så der er masser af tid til at blive dus med bilen. Du bliver hentet på skolen og kørt ud til Amager på SKA af en kørelærer. Efter de 3 timer bliver du kørt tilbage igen til skolen.
Efter teori nr. 3 skal du køre første gang på vej 2×45 min.
Efter teori nr. 4 skal du køre 1 gang 2×45 min
Efter teori nr. 5 skal du køre 2 gange 2×45 min
Efter teori nr. 6 skal du køre 2 gange 2×45 min
Efter teori nr. 7 skal du køre mørke kørsel
Efter teori nr. 8 må du gå til teoriprøve.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Vi ser en del billeder, hvor vi taler om, hvordan du må køre, hvad du skal være særlig opmærksom på. Lære at lytte til hvilke informationer du får i starten af billedet og at du ser hele billed igennem. Vi vil altid tale om billederne med hensyn til hvilke regler, der gælder i den pågældende situation. I starten vil det være at bedømme færdselssituationer, hvor det ikke bare er en færdselstavle men et vurderings spørgsmål.
Efter teori 3 skal du begynde at køre på vej. Det emne du er blevet undervist i, skal du nu ud køre. Vi starter med igangsætning, placering, hastighed, vognbaneskift, sammenfletning, vending og baglænskørsel. Først teori i nogle emner, derefter ud og køre de samme emner. Du vil opleve, at teori og kørsel kan føles forskelligt. I teori står billederne stille. I bilen ændrer billedet sig hele tiden.
FØRSTE AFTEN skal du medbringe: Pasfoto. Du skal bestille tid hos din læge. Vigtig du gør gennem min hjemmeside. Se under link. Jeg kan ikke bestille teoriprøve før du har din lægeerklæring og dit pasfoto. Du bedes selv tilmelde dig et første hjælps kursus (færdsels relateret), gerne inden start.
Efter teoriprøven er bestået skal du på glatbane. Du vil opleve, at der vil blive brug for ekstra kørelektioner. Det er forskelligt, hvor mange kørelektioner du har brug for. Husk det er vigtigt at følge sig tryg, før du går til prøve.
Når man taler om grundforløbet og priser skal du betale for teori, manøvrebane, glatbane og 16 lektioner.
Se alle priser under info.